Pebas Logo

Teknologi og kapacitet

Vores produktionsapparat er i al væsentlighed sammenlignelig med mejeriteknologi. Med udgangspunkt i frugtjuice, saftkoncentrater og tørstoffer (fx sukker og sødestoffer) blandes ingredienserne efter de forskellige recepter, og tappes på PET(plast)- eller glasflasker i størrelse fra 0,33 liter til 10-liters beholdere.

Pebas råder over tre tappelinier, hvoraf én er specialiseret til små PET-flasker, én kan herudover tappe kold-sterilt (aseptisk) i glasflasker, og én kan tappe i store flasker og dunke. Alle tre linier har pallettiseringsautomater tilkoblet, og der forefindes desuden en ¼- og ½-palleautomat. Hertil kommer en mindre linie til manuel tapning af koncentrater i BiB (Bag-in-Box).

Kapaciteten ved op til to skift er ca. 25 mio. liter om året. Kapaciteten kan naturligvis udvides ved 3-holdsdrift, og da det kan ske meget hurtigt, er leveringsevnen både for nuværende og fremtidige kunder meget høj. Efter behov kan de fysiske rammer udvides ved det eksisterende produktionssted.

Levering af lagervarer sker fra dag til dag, og ved ordreproduktion inden for maksimalt to uger.

Vi har ikke egne distributionsvogne, men samarbejder med en række transportvirksomheder og eksterne lagre.

08produktion.jpg